I anledningen af foreningens 5 års jubilæum indbyder ANIRIDI DANMARK alle medlemmer til årsmøde for hele familien på Danhostel Fredericia d. 6.-8. marts 2020!
Foreningen har nu eksisteret i 5 år og i den anledning inviteterer vi til årsmøde i weekenden d. 6.-8. marts 2020, hvor der vil være aktiviteter for hele familien.
I år starter vi allerede ud fredag d. 6. marts, hvor det vil være muligt at mødes sidst på eftermiddagen til middag og socialt samvær. Den mere formelle del af programmet starter lørdag formiddag.
Vi får her bl.a besøg af øjenlæge og forsker Øygunn Aass Uthem, der holder oplæg om tørre øjne og limbal stamcelle svigt. Neil Legali fra Sverige holder desuden oplæg om PAX 6 Mutationer fra et internationalt forskningsprojekt, der har været udført i Humburg i Sydtyskland. Der arbejdes fortsat på programmet, men det vil blive offentliggjort snarligst.
Det endelige program kommer så snart, vi har alle punkter på plads.
For børnene vil der være flere forskellige aktiviteter i bl.a. Madsby Legepark, Minibyen samt mulighed for at benytte Fredericia Tropiske Badeland. Så husk både praktisk udendørs tøj samt badetøj til både børn og voksne.
Weekenden bliver afholdt på:
Danhostel Fredericia
Vestre Ringvej 98
7000 Fredericia
Deltagelsen er gratis for hele familien og vi tilpasser programmet efter de aldersgrupper, som tilmelder sig. Det er derfor en rigtig god idé, hvis du skriver alder på især tilmeldte børn, så vi er sikre på, at alle får en sjov og god weekend.
Du kan tilmelde dig 5 års jubilæumsårsmøde 2020 her.
Alternativt kan du tilmelde dig på mail kontakt@aniridi.dk.
Tilmelding er bindende og gratis.
Vælger du at blive væk uden framelding senest 24 timer før arrangementets begyndelse, tillader vi os at opkræve 600 kr. pr. person, du har tilmeldt, for at dække de udgifter, som foreningen har for din udeblivelse. Så sørg for at melde fra i god tid, hvis du bliver forhindret.
Generalforsamling 2020 vil blive afholdt i forbindelse med årsmødet – Søndag d. 8. marts 2020 kl. 10.
Dagsorden for Generalforsamlingen:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere
- Bestyrelsens beretning om foreningens aktiviteter i det forløbne år
- Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse
- Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til aktiviteter, budget og kontingent for det kommende år
- Fremlæggelse og behandling af indkomne forslag fra medlemmer og bestyrelse. Seneste frist for indsendelse af forslag er søndag d. 23. februar 2020.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (vælges for 2 år)
- På valg er:
- Lars Skovmand, Bestyrelse
- Beate Mahs, Bestyrelse
- Nils Bo Hermansen, Bestyrelsessuppleant
- På valg er:
- Valg af revisor / bilagskontrollant (vælges for 1 år)
- På valg er:
- Anita Jensen (revisor)
- Bent E. Thomsen (revisorsuppleant)
- På valg er:
- Eventuelt